Fortsæt til indhold

Arbejdsulykke i Aarhus: Mand kørt væk i ambulance

Arbejdstilsynet er på vej til ulykkesstedet, oplyser Østjyllands Politi.

Krimi

Politi og ambulancer har torsdag morgen været til stede ved Olav de Lindes store byggeprojekt på hjørnet af Mindet og Sydhavnsgade, hvor man er ved at omdanne en gammel industribygning til et højhus på 144 meter.

En ambulance er kørt væk fra stedet med udrykning, fortæller Lokalavisen.dk’s mand på stedet.

Østjyllands Politi forklarer, at der er tale om en arbejdsulykke.

»Vi kan bekræfte, at vi klokken 7.28 modtog en anmeldelse om en arbejdsulykke på Mindet i Aarhus. En mand er blevet kørt til kontrol på hospitalet. Vi afventer arbejdstilsynet og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen,« skriver Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, i en mail til Din Avis Aarhus.

Det var her på hjørnet af Mindet og Sydhavnsgade, at der skete en arbejdsulykke tidligt torsdag morgen. Foto: Jørgen Rosengren