Fortsæt til indhold

Låner motorcykel ud til interesseret køber. Ser ingen af delene igen

De to mødtes i det centrale Aarhus. Kort tid efter var den ene en motorcykel fattigere.

Krimi
jro

Et udlån af en motorcykel til en mulig køber endte med en anmeldelse om tyveri.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

En 28-årig mand kontaktede mandag klokken 12.57 politikredsen og fortalte, at han netop havde udlånt sin motorcykel til en fremmed i forbindelse med en mulig handel.

Den fremmede, der viste interesse for varen, ville gerne have en prøvetur, inden handlen blev afsluttet.

Møde i midtbyen

De to mænd mødtes derfor på Grønnegade i Aarhus C, hvor den falske køber fik lov til at tage en prøvetur på motorcyklen.

Prøveturen sluttede dog aldrig, da vedkommende aldrig vendte retur til sælgeren med motorcyklen, som derfor tog kontakt til politiet for at anmelde sagen.

Der har tidligere været lignende sager i politikredsen. Derfor lyder opfordringen, at man på forhånd sikrer sig, hvem men låner noget ud til.

»Bed eventuelt om at se vedkommendes kørekort og tag eventuelt imod dette eller lignende som en form for pant, mens du udlåner din motorcykel til en fremmed, mulig interesseret køber,« skriver Østjyllands Politi, der også angler til, at man sørger for dokumentation eller andet i forbindelse med et køb af eksempelvis en brugt motorcykel.

På den måde risikerer du ikke at købe en stjålet vare.