Kørte rundt uden sele - det hele endte med politiet snuppede bilen
Sigtelserne nærmest stod i kø i Risskov søndag aften.
En håndholdt mobil under kørslen kastede pludselig at hav af sigtelser af sig.
Det skriver Østjyllands Politi i mandagens døgnrapport.
Den 27-årig mandlige bilist blev søndag klokken 20.25 standset på Voldbjergvej i Risskov.
Her blev han anholdt og sigtet for at bruge mobilen under kørslen, for ikke at have sele på og for ikke at følge patruljens anvisninger om at standse.
Det skulle dog - langt fra - stoppe der.
Manden var nemlig i besiddelse af flere poser narko - og blev derfor også sigtet for narkokørsel og for besiddelse af narko.
Der blev også plads til endnu sigtelse; den 27-årige er nemlig tidligere var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden - og den forseelse blev han derfor også sigtet for.
Som en krølle på halen - på grund af sigtelserne om kørsel i frakendelsestiden - beslaglagde politiet køretøjet med henblik på konfiskation.