Indbrud i fem boliger i Favrskov Kommune på en uge
Indbrud i Hammel, Hinnerup og Voldby.
Østjyllands Politi har i den forgangne uges tid modtaget seks anmeldelser om indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.
Tre af indbruddene blev begået i forrige weekend i Hammel.
Det ene af dem er begået i en bolig på Hvedebakken natten til søndag mellem klokken 01.25 og 02.43.
Det andet er begået på Dalstrøget i tidsrummet mellem søndag klokken 00 og klokken 10.
Det tredje indbrud er gået ud over beboere i en bolig på Ditzelsvej. Indbruddet blev anmeldt søndag klokken 08.48, men gerningstidspunktet er endnu ukendt.
Udover de tre nævnte indbrud i Hammel blev der torsdag 8. februar klokken 07.04 begået et indbrud i Fredensgade i Hinnerup og et indbrud på Rigtrupvej i/ved Voldum. Det sidstnævnte er sket i tidsrummet mellem torsdag 8. februar klokken 18 og lørdag 10. februar klokken 10.15.
Endelig har politiet fået en anmeldelse om et indbrud i en bolig på Hvalløsvej i/ved Voldum. Ifølge dagens døgnrapport kan indbruddet være begået så langt tilbage som 1. december 2023 og frem til 8. februar.