18-årig erkender at have trafikdræbt ung løber, men mener ikke, at det skal føre til straf

»Jeg har det meget dårligt med det, der er sket. Det er dybt tragisk for mig og vedkommendes familie og tætteste. Men sket er sket, der er ikke så meget at gøre.«

Bemærkningen faldt fra en 18-årig mand, der fredag formiddag afgav forklaring i retten, efter at han i august ramte den 26-årige kvindelig løber Emma Dyrup i Højbjerg. Hun afgik efterfølgende ved døden, og siden er både hendes familie og løbeklub stået frem i medierne.

Den 18-årige mand ankom om morgenen til en næsten fyldt retssal. Han var iført en tætsiddende hvid trøje, havde tatoveringer på hånden og et stort ur i guld på håndleddet.

Han er tiltalt for uagtsom manddrab, men i anklageskriftet fremgår også tiltaler for en række trafikforseelser, besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven. Det viste sig hurtigt, at den 18-årige ikke kunne kaste særlig meget lys over detaljerne i ulykken.

»Jeg kommer kørende ad Oddervej og ser en gruppe løbere på højre side. Så kigger jeg på vejen igen, men ser så løberne løbe ud i fodgængerfelt. Jeg når først at bremse, idet jeg rammer hende,« sagde han fra vidneskranken.

Til mange af de opfølgende spørgsmål fra specialanklager hos Østjyllands Politi Mai Buch lød svaret fra den 18-årige mand, at han ikke kunne huske det.

Han fik dog forklaret, at han første gang så den afdøde kvinde sammen med en lille gruppe løbere, da han kom kørende i sin hvide VW Golf ca. 50 meter fra fodgængerfeltet.

Et vidne, som løb sammen med den afdøde kvinde, kunne fortælle en del flere detaljer i retten.

Hun og Emma Dyrup var en del af en bagtrop på tre kvindelige løbemakkere i en større løbegruppe. Inden ulykken havde de ventet i »nogle minutter« på, at bilerne på Oddervej stoppede for at lade dem passere.

»En bil i vejbanen tættest på os stopper og gestikulerer, at vi kan passere. Emma reagerer før os andre og begynder at krydse vejen. Da jeg kigger til venstre for at se, om der er frit i den næste vejbane, ser jeg noget hvidt komme hurtigt, og så ser jeg Emma blive ramt,« sagde vidnet.

Hun forklarede, at den afdøde blev slynget op i luften og drejede om sin egen akse, før hun ramte vejen.

»Det var voldsomt,« lød det fra vidnet.

Mistænkt for narkokørsel

En efterfølgende efterforskning har vist, at Emma Dybvad endte 18 meter fra fodgængerfeltet. Bilinspektøren har på den baggrund vurderet, at den tiltalte kørte ca. 45 km/t. ved sammenstødet. Hastighedsgrænsen på stedet er 60 km/t.

Den 18-årige mand blev anholdt umiddelbart efter ulykken. Ved en gennemgang af hans bil fandt politiet 730 ulovlige Tramadol-tabletter. Derfor mistænkte man, at den tiltalte kunne være påvirket af narko, og han blev i første omgang varetægtsfængslet. Men da efterfølgende undersøgelser viste, at han ikke var påvirket af hverken stoffer eller alkohol, blev han løsladt igen.

I tiden mellem ulykken og retsmødet er flere trafikforseelser kommet til. Den 11. september sidste år – et par uger efter ulykken – blev den 18-årige omkring midnat stoppet af politiet på ringvejen i Aarhus for at have accelereret så meget, at »køretøjet afgav unødig støj eller unødigt udviklede røg eller gasart«, står der i anklageskriftet.

Han blev i samme ombæring taget for at være i besiddelse af et våben i form af en modificeret skruetrækker og 0,5 gram kokain. Den 16. december blev han igen stoppet af politiet og tiltalt for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel.

Anklageren mener, at forholdene samlet bør udløse en straf på tre måneders ubetinget fængsel. Hun mener også, at den tiltalte skal frakendes førerretten ubetinget i seks måneder.

Retten nåede ikke at votere, og strafudmålingen er derfor først klar den 1. marts.

Den tiltalte erkendte at have ramt den kvindelige løber, men mente ikke, at det skal føre til straf. Forsvarer Karsten Rifbjerg Erichsen argumenterede for, at den tiltalte kørte langsommere end fartgrænsen, og at den 18-årige på trods af god sigtbarhed ikke kunne se den afdøde, fordi hun pludselig dukkede op bag en anden bil.

Den tiltalte erkendte flere af de tilstødende trafikforseelser og besiddelse af euforiserende stoffer. Men heller ikke skruetrækkeren bør ifølge forsvareren give straf, da den ifølge ham ikke er modificeret til at være et våben.