Fortsæt til indhold

Politiet sætter ind mod aktivister: Flyttes til offentligt areal

Endnu engang har demonstranter taget opstilling foran Terma i Lystrup.

Krimi

Mandag morgen har demonstranter blokeret indgangen til virksomheden Terma i Lystrup.

Politiet har på nuværende tidspunkt anholdt en person, mens to er sigtet for hærværk for at have tegnet på ruder.

Politiet skriver mandag klokken 9.30 følgende på det sociale medie X:

»Trods påbud og flere opfordringer nægter flere demonstranter fortsat at flytte sig. Vores betjente er nu igang med at fjerne dem fra indgangen og over på et offentligt areal.«

Det sker efter, at politiet i løbet af morgenen har været med både virksomhed og demonstranter.

Organisationen Palestine Solidarity har udsendt en pressemeddelelse med ordene:

»Vi ser det som vores pligt at handle. Vi nægter at kigge væk, og vi vil ikke stoppe presset mod Terma og regeringen, før de stopper våbenhandlen med Israel.«

Virksomheden Terma producerer blandt andet dele til kampfly.

Din Avis Aarhus har været i kontakt med Kasper Hyllested, der er Vice President i Termas Public Affairs & Communication.

Han har ingen kommentarer - og henviser til Østjyllands Politi.

Han vil heller ikke be- eller afkræfte, om det er lykkes demonstranterne at blokere for virksomhedens medarbejdere.

Det er ikke først gang, hvor demonstranter har taget opstilling ved virksomheden i Lystrup.

Blandt andet blev der i november 2023 også demonstreret foran indgangen.

Foto: Presse-fotos.dk.