Fortsæt til indhold

Morfar meldte sig selv efter pres: Dømt for at krænke sit barnebarn

58-årig mand har erkendt sig skyldig i at begå overgreb mod sit barnebarn.

Krimi
ddp

En 58-årig mand har erkendt sig skyldig i at have begået en række krænkelser mod sit barnebarn i en periode på to år og otte måneder mellem 2020 og 2022.

Det skriver TV2 Østjylland.

Manden er blevet dømt ved Retten i Randers, men har endnu ikke fået sin straf, da dommeren har besluttet, at han skal gennemgå en mentalundersøgelse først, siger specialanklager Jesper Rubow fra Østjyllands Politi til mediet.

Den 58-årige meldte sig selv, efter pigen fortalte sin mormor om, hvad der var hændt hende, og det fik mormoren til at bede sin mand om selv at gå til politiet.

Han er kendt skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse overfor en mindreårig, da pigen var under 15 år, da overgrebene fandt sted.

Der ventes at falde endelig dom om nogle måneder, skriver TV2 Østjylland.