Fortsæt til indhold

Politiet snupper flere uden kørekort

To mænd blev onsdag formiddag standset af en patrulje på Låsbyvej.

Krimi
kfp

Politiet standsede to bilister på Låsbyvej onsdag formiddag, som ifølge færdselsreglerne ikke burde have siddet bag rattet.

Det første tilfælde drejer sig om en 47-årig mand fra Skanderborg, som kort før klokken 11 blev standset af politiet.

Det viste sig, at han ikke kunne vise noget gyldigt kørekort frem.

Det samme gjorde sig gældende for en 31-årig mand fra Horsens, da han blev stoppet klokken 11.10 på Låsbyvej. Ud over at mangle et kørekort, var han også påvirket af enten stoffer eller medicin, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Begge mænd blev sigtet.