En læser får svar: Sådan skaffer man lugten af et lig

»Vi tager det seriøst, når folk er savnet, og bruger meget tid på at finde dem.«

Ordene tilhører Steen Stausholm, national koordinator for vandsøgshunde ved Nationalt Politihundecenter. De hunde, der er trænet til at finde savnede personer i vandet.

For nylig var han, hundene og deres førere en tur i Aarhus til træning og til eksamen for at blive godkendt til at være lighunde. Det skrev vi om, og i den forbindelse stillede en læser fra Tranbjerg spørgsmålet:

»Hvordan skaffer man lugten af et lig?«

For at få det korrekte svar har vi taget fat i Steen Stausholm, som i kraft af sin stilling naturligvis ved en del om lighunde.

De blev for alvor kendt i Kim Wall-sagen, lighundene. De firbenede væsner, der sidder forrest i gummibådene, mens deres næser opfanger lugte og dufte fra vandet.

I Danmark er der i skrivende stund syv af slagsen. I forrige uge var ni på øvelse i Aarhus. I havnen, i åen og i Brabrand Sø. Nu råder Dansk Politi over syv vandsøgshunde.

»To dumpede den årlige prøve,« siger Steen Stausholm.

Det var netop sagen om Kim Wall i 2017, der åbnede politiets øjne for hundenes fortræffeligheder i at finde savnede i vandet.

Her fik man hjælp fra svenske vandsøgshunde, der gjorde udslaget i fundet af den dræbte journalists hoved og ben.

På den måde blev kimen lagt til de danske af slagsen.

Intensiv træning

Det er ”almindelige” patruljehunde, der tager en slags overbygning for at blive uddannet som vandsøgshunde.

I træningen bliver de først og fremmest uddannet til at lugte lig i vandet. Og det er en møjsommelig affære.

Først skal der skaffes en lugt af lig. Til det har politiet en aftale med det danske hospitalsvæsen, der donerer såkaldte ligklæder til træningen.

Men det gør det ikke alene.

Derfor bruger politiet, hvor makabert det end kan lyde, tøj fra allerede fundne lig. Men det er med velberåd hu:

»Vævet i et lig nedbrydes efterhånden, og lugten giver afkast fra legemet. Lugten forandres,« forklarer Steen Staunsholm.

Derfor er en liglugt ikke blot en liglugt. Det kan altså lugte forskelligt, alt efter hvilken tilstand, det er i. Eller miljø.

»Der er ikke meget afkast i begyndelsen. Det lugter forskelligt, om det ligger i vand eller på en mark. Der er mange parametre,« siger Steen Stausholm, der understreger vigtigheden i også at træne hundene i forskellige miljøer – for eksempel salt- og ferskvand.

Netop en af årsagerne til, at træningen i Aarhus foregik både i havnen og i Brabrand Sø.

Og der er ingen kære mor. Kan hundene ikke holde snuden i sporet(!), så bliver de dumpet.

Hundene trænes ikke blot til at kunne identificere færten, men også til at kunne give deres fører en helt præcis markering af, hvor de finder den.

Forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet hjælper hundeførerne med beregninger af vandstrømmen og legemets nedbrydning, men også temperaturer og overfladespænding.

Ved at sammenholde strømkort, tidspunktet for for eksempel en drukneulykke og hundenes snuder kan hundeførerne og efterforskningsholdet så udpege det område, hvor det er sandsynligt, at en savnet befinder sig.

»Så ved vi, hvor vi skal anvende dykkerne,« siger koordinatoren, der i den forbindelse fremhæver samarbejdet med Torben Vang, der er oceanograf ved Aarhus Universitet og kaptajn på forskningsskibet ”Aurora”, der blandt andet deltog i eftersøgningen af Kim Wall.

Derudover består et stort arbejde i uddannelsen at træne hundene i øvelsen at befinde sig i en båd, samtidig med at de skal arbejde.

Ud over forskerne samarbejder politiet med en retsmediciner fra Syddansk Universitet, Søværnets dykkertjeneste og Aarhus Universitet.

Har fundet syv

De første vandsøgshunde i dansk politi blev uddannet i 2021 og har siden hjulpet i blandt andet drabssager, eftersøgninger af forsvundne personer og drukneulykker.

Og det har ikke været forgæves.

»Vi har fundet syv personer,« siger Steen Stausholm.

Den seneste var for cirka en måned siden, hvor hundene fandt en forsvundet mand i Bredebro.