Tyv knuste ruden i terrassedøren
En villa på Stenskovvej i Stjær havde i løbet af onsdag uønsket besøg.
Anmeldelserne om indbrud tikker ind hos politiet i de her dage. Mens Sydøstjyllands Politi tidligere på ugen kunne berette om designertyve, var der i Stjær en eller flere pengetyve på spil.
Omkring kl. 17.30 onsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i en villa på Stenskovvej i Stjær.
Her kom tyven ind ved at knuse en rude i en terrassedør til soveværelset på et tidspunkt onsdag, og vedkommende stak af med kontanter.