Fortsæt til indhold

Mindre uheld endte med tumult og flere anholdte

Det endte med to, der blev kørt på stationen.

Krimi
jro

Onsdag aften kort før midnat udviklede et mindre færdselsuheld i en mere dramatisk retning.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

I forbindelse med uheldet, der skete i krydset Randersvej/Hasle Ringvej, opstod der tumult.

Nærmest i samme øjeblik, politiet havde anholdt en af de udfarende, blev der taget fat i en af betjentene.

Det blev takseret til vold mod tjenestemand.

Det stoppede dog ikke der.

En anden mand blandede sig nu - og forsøgte at befri den netop anholdte mand. Det endte med, at også han blev anholdt.

Begge blev de kørt til afhøring og afrusning på politigården i Aarhus.