Fortsæt til indhold

Ville undvige bil: Traktor endte midt på hovedvej i lille landsby

En traktor påsat en vogn væltede på Langelinie mandag eftermiddag.

Krimi

En 54-årig mand fik sig nok noget af et chok mandag eftermiddag, da han væltede på sin traktor midt på Langelinie i Sjelle.

Klokken 14.51 slog han ifølge Sydøstjyllands Politi selv alarm.

Manden kørte kort forinden ad Langelinie i østgående retning med cirka 15 kilometer i timen, da han pludselig skulle undvige en bil ved T-krydset Langelinie og Voldbyvej i Sjelle.

»Han mistede så kontrollen over traktoren og væltede. Der er formentlig kun sket materiel skade,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi, der også oplyser at der var tale om et solouheld.