Politiet efterlysere ejere til tyvekoster: Dyre ure, guldskeer og massevis af smykker
Under en ransagning på en adresse har Sydøstjyllands Politi beslaglagt et stort antal formodede tyvekoster, som menes at stamme fra indbrud i Skanderborg eller Aarhus.
Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med en ransagning på en adresse i Skanderborg-området beslaglagt flere formodede tyvekoster. De formodes at være stjålet i forbindelse med indbrud begået i et eller flere private hjem.
Nu forsøger politiet at finde ejerne til de fundne genstande, så de kan komme tilbage til deres rette ejere, men også så politikredsen kan tilknytte de mulige tyvekoster til et eller flere indbrud, så gerningspersonen på den måde kan stilles til ansvar for det. Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin hjemmeside.
Politikredsen formoder, at de beslaglagte ting stammer fra et eller flere indbrud begået omkring Skanderborg eller Aarhus, men de kan også stamme fra indbrud begået længere væk.
De formodede tyvekoster omhandler en række ure, halskæder, ringe, øreringe, punge med mere.
Genkender du nogle af tingene på billederne, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at opklare sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på 114.
Se listen over tyvekoster her: politi.dk/sydoestjyllands-politi