Fortsæt til indhold

Lastbilchauffør vækket af høje lyde - og skyndte sig at ringe til politiet

En lastbilchauffør skyndte sig at slå alarm, da han opdagede to mørkklædte mænd.

Krimi
kfp

Natten til fredag sover en lastbilchauffør i sin lastbil på parkeringspladsen ved transportvirksomheden Frode Laursen på Petersmindevej i Hørning, men pludselig bliver han vækket af nogle høje lyde.

»Han vågner af lyden af en lastbilstrailer, der bliver åbnet - og han ser så to mørkklædte mænd ved traileren,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Lastbilchaufføren skynder sig at ringe til politiet, der modtager opkaldet kl. 00.45. Efterfølgende forlader de to mørkklædte mænd stedet.

»De forlader stedet uden genstande, men uden at lukke traileren efter sig, så vi betragter hændelsen som forsøg på indbrud,« forætller vicepolitiinspektøren.