Fortsæt til indhold

Blottede sig og onanerede ved populær strand

Politiet har anholdt og sigtet en 80-årig mand for at have krænket strandgæsters blufærdighed ved badeanstalten Den Permanente i Risskov.

Krimi
jwh

Politiet blev onsdag kaldt ud til Salonvejen ved badeanstalten Den Permanente i Risskov, da en strandgæst kort efter middag så en mand blotte sig og være i færd med at onanere i det fri.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En patrulje blev derfor sendt til stedet, hvor betjentene fik udpeget den pågældende person, der havde krænket de andre strandgæsters blufærdighed ved at blotte sig og onanere i det offentlige rum.

Den pågældende person – en 80-årig mand – blev sigtet for blufærdighedskrænkelse ved blotteri og anholdt.