Fortsæt til indhold

Udbrændt: Sankt Hans bål fik fat i skur og bil

Person sigtet for uforsigtig omgang med ild.

Krimi

Søndag aften forlod en mand et Sankt Hans-bål i den tro, at ilden var gået helt ud. Det var den desværre ikke. Flammerne blussede op, og ilden fik fat i et skur og en bil, der holdt på grunden.

Det skete på en privatadresse i Ulstrup, som politi og brandvæsen rykkede ud til natten til mandag klokken 00.51, da man modtog en alarm.

Både skur og bil brændte ned, men ingen personer kom noget til. Brandvæsnet fik slukket branden, og politiet sigtede ejeren for at have været uforsigtig i sin omgang med ild.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.