Fortsæt til indhold

Ny brand i Gellerup: Overtændt bil skabte flammehav

Tirsdag nat måtte Østjyllands Brandvæsen igen ud til bilbrand.

Krimi

Bydelen Gellerup i det vestlige Aarhus er atter blevet ramt af en bilbrand på Jettesvej tirsdag nat klokken 2..15

Det bekræfter Simon Bøgedam, som er operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, til Din Avis Aarhus Onsdag.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Pressefotos.dk

»Vi har været derude med to køretøjer. En bil var overtændt, og på grund af varmen var der et par biler, som også fik lidt skader. Men det lykkedes os at få branden slukket, så den ikke bredte sig til bygningen,« siger han og fortsætter:

«Det var en forholdsvis hurtig indsats fra vores side. Vi var færdige tyve minutter efter. Det er ikke unormalt for os at køre ud til bilbrande, så det kan vi klare ret hurtigt efterhånden.«