Flere indbrud: Tyve på spil i kirke og villaer
Tyve slog til flere steder i kommunen i løbet af ugen.
Sommerferien er for nogen godt i gang, men særligt én gruppe holder ikke ferie.
Tyvene er stadig i gang i kommunen, og Sydøstjyllands Politi melder om tre indbrud, som alle blev opdaget torsdag.
Det ene fandt sted i Ovsted Kirke på Ousted Kirkevej syd for Skanderborg.
På et tidspunkt fra onsdag eftermiddag til torsdag kl. 06.30 var en rude ind til nogle kontorlokaler blevet pillet ud - og man hvar stukket af med et endnu ukendt antal stole.
Også i Hørning var der uønsket besøg. Denne gang i en villa på Violvænget, hvor man havde knust en rude for at komme ind. Politiet oplyser, at man var i hele huset, men at politiet fredag morgen ikke kunne fortælle, om der var stjålet noget. Indbruddet skete i en periode fra mandag til torsdag.
Sidst anmeldte indbrud i denne omgang er fra Rosenparken i Galten, hvor tyven slog til på et tidspunkt fra onsdag aften til torsdag aften. Her var man stukket af med et ukendt beløb og en computer.
Ruden var pillet ud.