Politiet søger vidner: 65 designerstole hugget om natten
Natten til lørdag er 65 designerstole blevet hugget fra Ry Marina.
mw
Mellem klokken 22 fredag aften og 7.30 lørdag morgen er intet mindre end 65 designerstole samt et mindre kontantbeløb blevet stjålet fra Ry Marinas kontor på Siimtoften.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
På trods af det store antal stole er det lykkedes indbrudstyvene at slippe af sted med dem uden, at det har vakt opsigt. Men da det ikke kan have gået helt stille for sig, håber politiet stadig på henvendelser fra borgere i området, der har bemærket noget.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.