Politihunde fanger tyve på flugt fra politiet
Østjyllands Politi er onsdag til stede med flere patruljer i Risskov efter indbrud, hvor gerningsmændene er flygtet.
Opdatering: Østjyllands Politi oplyser ny på X, at politihunde har fange de to formodede gerningsmænd, der forsøgte at undslippe politiet. De er begge sigtet for indbrud i villa.
»Vi er færdige med undersøgelserne på stedet og efterforsker nu sagen nærmere,« skriver politikredsen.
Det skal nu vurderes, om der er grundlag for at fremstille de 2 sigtede i grundlovsforhør i morgen.
Der er onsdag middag gang i en større politiaktion i Risskov, hvor flere patruljer leder efter gerningsmændene bag et indbrud.
Det oplyser Østjyllands Politi på X.
Politiet blev kaldt ud til området efter en anmeldelse om et indbrud i en villa. Da patruljer ankom til stedet, flygtede indbrudstyvene i en bil, og under den flugt blev flere andre biler i nærheden ramt, fortæller Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til avisen.
»Umiddelbart er ingen kommet noget til. Vi arbejder på at få fanget gerningsmændene,« fortsætter han.
Østjyllands Politi er derfor til stede med patruljer flere steder i Risskov i øjeblikket.
Lokalavisen.dk følger sagen.