Fortsæt til indhold

Død mand fundet i park: Nu søger politiet vidner

Politiet har abejdet på stedet det meste af søndagen.

Krimi
Foto: Rosengren

Søndag formiddag fandt en borger en død mand i en sø på Skanderborgvej ved det gamle Marselisborg Hospital i Aarhus.

Nu efterlyser Østjyllands Politi vidner, der har set noget i området.

Vagtchef René Ludvig har tidligere oplyst, at forskellige fund på stedet gjorde, at politiet hurtigt betragtede det som et ’mistænkeligt dødsfald’.

Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.

Derfor blev et større område ved hospitalet afspærret og en retsmediciner tilkadt.

»Vi kører fuldt koncept,« sagde vagtchefen.

Da avisen når frem til stedet, bliver der stadig arbejdet ved søen, både at kriminalteknikere og betjente med hunde - samtidig med betjente går rundt i området og taler med beboere.

Østjyllands Politi oplyser på X, det vil være til stede nogle timer frem.

Foto: Rosengren

Identiteten på den døde er ikke fastslået, der er dog fundet it id-kort på personen.

Derfor kan vagtchefen kun bekræfte, af den døde er en mand. Derudover har politiet på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Borgeren slog alarm via 112 klokken 10.45.

Vidner med oplysninger i sagen kan kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.