Flere patruljer til knivstikkeri i Brabrand: Ingen ville sige noget
Politiet afspærrede et større område.
En melding om et knivstikkeri fik tirsdag flere patruljer til at satte kursen mod Brabrand i det vestlige Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Østjyllands Politi modtog tirsdag eftermiddag klokken 14.28 en anmeldelse om, at en person angiveligt var blevet stukket med kniv på Karensvej i Brabrand.
Et større område omkring gerningsstedet blev afspærret.
På stedet traf politeit en 27-årig mand, der havde en skade - ikke livstruende - i form af et mindre snitså, der kunne stamme fra en kniv.
Den 27-årige blev tilset i en ambulance og kørt til hospitalet for behandling.
»Ingen personer er kommet alvorligt til skade,« siger Emil Enemark Sørensen, kommunikationsmedarberjder ved Østjyllands Politi.
Han fortæller videre, at det ikke lykkedes politiet at tale med personer, der just var samarbejdsvillige.
Heller ikke de øvrige personer, som politiet traf i relation til sagen, ønskede at medvirke til dens opklaring.
»Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.,« står der i døgnrapporten.