Netto-butik akut lukket efter udslip fra kølesystem
5-6 personer blev undersøgt påvirkning efter kølesystem-udslip. Netto-butik er nu akut lukket.
Opdatering: Østjyllands Politi skriver: »Vi er færdige på stedet. Butikken udluftet, ingen fare og afspærringen ophævet. De undersøgte personer er umiddelbart uskadte.«
Østjyllands Politi er i øjeblikket til stede ved et supermarked på Vindrosen i Risskov
»Vi er pt. til stede på Vindrosen i Risskov, hvor der i et supermarked er sket et udslip fra et kølesystem.
Butikken er lukket og 5-6 personer undersøges for mulig påvirkning. Udslippet er inddæmmet og ingen fare for omkringboende. Vi har ikke yderligere oplysninger,« skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Efterfølgende viser et skilt ved hovedindgangen til den ramte butik, der er en Netto-butik, at den er akut lukket.