Fortsæt til indhold

Flere biler i to uheld giver lang kø på motorvejen

Der er kø ved begge uheld.

Krimi
jro

Opdatering klokken 08.08: Oprydning efter uheldene er afsluttet. Der er stadig kø mellem Hadsten og Aarhus Nord, hvor der må forventes en ekstra rejsetid på op til en time. Denne artikel opdateres ikke yderligere.

Der er sket et uheld mellem flere biler på E 45, Nordjyske Motorvej, mellem mellem <44> Hadsten og <46> Aarhus Nord.

Uheldet er sket i sydlig retning.

Det skriver Vejdirektoratet, der samtidig opfordrer bilister, der skal passere uheldsstedet, til at nedsætte hastigheden og ’passe på’, da det endnu ikke er sikret.

Oprydningen efter uheldet forventes overstået inden klokken 08.05.

Lige nu giver uheldet årsag til kø på stedet.

»Normal trafik forventes i løbet af morgenen,« skriver Vejdirektoratet.

Endnu et uheld

Længere nordpå er der også sket et uheld. Denne gangm mellem <43> Sønder Borup og <44> Hadsten - og altså endnu en gang i sydlig retning.

Uheldet er sket i højre spor - og vejhjælp er på vej til stedet.

Det forventes overstået inden klokken 08.15., men giver lige nu længere kø og en forlænget rejsetid på op til en halv time.

Opdateres ...