Fortsæt til indhold

18-årig cyklist i alvorlig ulykke: Brager sammen med bil

Føreren af bilen er nu sigtet for ikke at have været opmærksom nok.

Krimi
am

En 18-årig mandlig cyklist kom mandag kl. 07.51 alvorligt til skade, da han ramte sammen med en bil i krydset Herredsvej/Hasle Ringvej i Aarhus V.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ambulance og politi var hurtigt ude på stedet, og den 18-årige blev efterfølgende kørt på hospitalet. Politiet oplyser tirsdag, at han dog umiddelbart ikke er i livsfare.

Den 22-årige fører af bilen blev sigtet for manglende agtpågivenhed ved at have kørt ud i krydset og ud foran cyklisten, der ramte ind i siden på bilen.