Fortsæt til indhold

Flere sigtelser til 26-årig: Smed bilen og stak af fra uheld på E45

En 26-årig mand endte med flere sigtelser efter et uheld på motorvejen søndag eftermiddag.

Krimi

Da en 26-årig mand fra Riisskov kørte ind i noget kantafmærkning i forbindelse med vejarbejde i sydgående retning på Midtjyske Motorvej søndag eftermiddag, glemte han at slå alarm.

Ifølge Sydøstjyllands Politi gik den 26-årige mand i stedet hen til samkørselspladsen ved Skanderborg V.

»Vi kan se på videoovervågning fra Vejdirektoratet, at vedkommende går væk fra stedet, og så finder vi ham på en nærliggende rasteplads,« lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

Den 26-årige mand bliver sigtet for at forlade et uheldssted uden at give sig selv til kende først - og han blev også sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.