Kaldt til villa-brand - der var ild i en jernbanesvelle
Ilden var hurtigt slukket.
Tidligt søndag morgen rykkede Østjyllands Brandvæsen ud til en villa på Jernaldervej i Aarhus V.
Den var dog ikke i brand - det var til gengæld noget helt andet.
»Der var ild i en jernbanesvelle,« siger Jesper Hansen, vagthavende operationschef.
Brandfolkene fik styr på ild og svelle på mindre end et kvarter og kunne herefter returnere til brandstationen.
Ingen personer er kommet noget til.
Hvorfor og hvordan ilden opstod vides på nuværende tidspunkt ikke.
Branden blev anmeldt klokken 06.45.