Ballade og brande i Brabrand: Nu skruer politiet bissen på
Politiet har øget patruljeringen i det vestlige Aarhus.
Opdatering: Der har natten til tirsdag 15. oktober blandt andet været afbrænding af dæk på Karen Blixens Boulevard.
Der har i den forgangne weekend været uro i Brabrand.
Østjyllands Politi modtog flere anmeldelser om brande i knallerter og containere i det vestlige Aarhus.
Brandene spredte sig ikke yderligere, og ingen personer kom noget til, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Det er anden weekend i træk, at der har været flere påsatte brande i området, og Østjyllands Politi havde lørdag 12. og søndag 13. oktober flere patruljer på gaden i det vestlige Aarhus for at sikre ro og orden.
Brandene bliver efterforsket for at finde frem til gerningsmændene, og politiet vil også den kommende tid være ekstra til stede i området.