Fortsæt til indhold

Kaffetørstig tyv på spil i butikscenter

Politiet har undersøgt Bloms efter et indbrud.

Krimi

Politiet var torsdag til stede i Bloms efter en anmeldelse om indbrud i Imerco, mens butikscentret var lukket.

»Det viser sig, at en gerningsmand har skaffet sig adgang til Bloms gennem en låst dør på bagsiden af butikscentret, og derefter er gerningsmanden gået i Imerco og stjålet en kaffemaskine,« lyder det fra politikommissær Julie Almsten fra Sydøstjyllands Politi.

I løbet af torsdagen lavede politiet en undersøgelse af butikscentret, hvor der blandt andet er sikret spor i form af dna.

Politiet har også samlet videomateriale i håbet om at finde frem til gerningspersonen.