Tyv på spil: Tømte to tanke for dieselolie i golfklub
Omkring 1500 liter dieselolie blev stjålet fra Skanderborg Golfklub lørdag morgen.
Et frækt tyveri udspillede sig hos Skanderborg Golfklub på Hylke Møllevej i weekenden.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der har været en eller flere dieseltyve på spil lørdag morgen.
»Der blev stjålet to tanke med dieselolie, som bruges til opvarmning af Greenkeepergården,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Det drejer sig om cirka 1500 liter dieselolie.