Fodgænger ramt af bil: I kritisk tilstand
Politi og redning er på stedet.
Opdatering: Vagtchefen har siden oplyst til Ritzau, at bilen rammer et helleanlæg og senere en person, der står i krydset og venter for rødt. Politiet har en fornemmelse af, hvem manden er - og er kørt ud for at underrette mandens pårørende. Føreren af personbilen, der har ramt manden, er blevet anholdt og indtil videre sigtet for spirituskørsel.
En fodgænger er ramt af en bil på Holmstrupgårdvej i Brabrand.
Det oplyser Østjyllands Politi.
»Der er alvorlig personskade, det er kritisk,« siger René Ludvig, vagtchef ved Østjyllands Politi.
Inden længe bliver Holmstrupgårdvej lukket af mellem Jernaldervej og Sintrupvej, mens politiet afventer en bilinspektør.
»Vi afvikler den trafik, der er lige nu,« siger vagtchefen, der på nuværende tidspunkt ikke har yderligere om personens skader.
Opfordringen lyder at finde alternative veje forbi ulykkesstedet.
Tidshorisonten for, hvor vejen igen bliver åbnet for trafik, er på nuværende tidspunkt ukendt.
Kort: Google Maps
Opdateres ...