Fortsæt til indhold

Historisk gods i flammer

Der er flere end 20 brandfolk på stedet.

Krimi

Der er lige nu ild i en lade på Møllerup Gods ved Rønde.

Det bekræfter Carsten Pedersen, vagthavende operationschef ved Beredskab & Sikkerhed.

»En lastbil var ved at læsse kunstgødning af,« siger han.

Her går der ild i noget halm under bilen, der spreder sig først til lastbilen og herefter til selve laden.

Der er over 20 brandfolk til stede på godset.

»Både fra egne stationer - og der er hjælp fra Østjyllands Brandvæsen,« siger Carsten Pedersen.

Den primære indsats har været at forhindre spredning til andre bygninger, noget der umiddelbart er lykkes.

Ifølge operationschefen vil brandvæsenet være til stede »i mange timer.«

Branden blev anmeldt klokken 08.36.