Brandvæsen rykkede ud til brand med fire biler
To biler er helt udbrændte efter bilbrand.
To biler er totalskadede, mens to andre har fået skader.
Det er status efter en bilbrand på Ellebrinken i Lystrup natten til tirsdag.
»To biler er helt udbrændte, mens to biler har fået skader. De to har, så vidt jeg ved, bare været uheldige at stå ved siden af, og de har formentlig fået skader på grund af varmen fra de to andre biler,« siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Carsten Pedersen, til avisen.
Østjyllands Brandvæsen modtog en anmeldelse om bilbranden omkring klokken 02 natten til tirsdag.
Brandvæsenet rykkede ud til branden med fire brandfolk, og de fik relativt hurtigt bugt med branden, lyder det.
Årsagen til bilbranden er endnu uvis.
Det har i skrivende stund ikke været muligt at få kommentar fra Østjyllands Politi.