Fortsæt til indhold

12-årig pige overfaldet af gruppe - vidne filmede det hele

Vidner pegede betjente i retning af en gruppe piger, der havde overfaldt en jævnaldrende pige.

Krimi
sb

Fire mindreårige piger blev søndag aften tilbageholdt af politiet efter et gruppeoverfald, hvor en 12-årig pige blev udsat for spark og slag samt fik frarøvet sin mobiltelefon og et hævekort.

Det fremgår af en døgnrapport fra Østjyllands Politi.

Politiet blev gjort opmærksom på episoden, da en patrulje fra Østjyllands Politi søndag aften klokken 18.20 kom kørende ad Inger Christensens Gade i Brabrand. Her henvendte en kvinde sig til betjentene og fortalte, at hendes 12-årige datter, som hun stod sammen med, kort forinden var blevet overfaldet af en gruppe jævnaldrende piger.

Overfaldet var angiveligt sket i forbindelse med mellem den 12-årige pige og en anden pige. Den 12-årige var sammen med en veninde taget til Brabrand for at mødes med den anden pige, men blev altså her overfaldet af en gruppe piger.

På stedet ved Inger Christensens Gade var også en større samling unge mennesker, som betjentene kom i tale med. Et vidne var i besiddelse af en video af overfaldet, som betjentene sikrede sig. Andre vidner pegede betjentene i retning af et nærliggende parkeringshus, hvor gruppen af piger, som havde overfaldet den 12-årige, angiveligt fortsat skulle opholde sig.

I parkeringshuset fandt betjente en gruppe mindreårige piger, der i første omgang forsøgte at løbe fra stedet. De blev dog indfanget og tilbageholdt, og pigerne erkendte efterfølgende, at de havde kendskab til episoden.

Betjentene sikrede sig identitet på fire mindreårige piger, hvorefter deres nærmeste pårørende blev kontaktet og orienteret om sagen.

Sagen er fortsat under efterforskning og de sociale myndigheder er orienteret, mens politiet også har indhentet videoovervågning.