Fortsæt til indhold

Ukrudtsbrænder satte ild til skur

En mand blev mandag sigtet for overtrædelse af brandloven, da der gik ild i et skur efter brug af ukrudtsbrænder.

Krimi
kfp

Mandag eftermiddag måtte politi og brandvæsen en tur til Låsby, hvor der var gået ild i et skur på en adresse på Kjærlingsvej.

Alarmen lød klokken 14.51, og Sydøstjyllands Politi oplyser, at skuret brændte ned.

»Der er formodentlig brugt ukrudtsbrænder, og derfor har man sigtet en mand for overtrædelse af brandloven,« lyder det fra politikommissær Michael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi.