Person dræbt - blev stukket ned i bil
Politiet arbejder på Grøndalsvej i Viby.
En person er søndag død efter at være blevet stukket ned. En person er anholdt i sagen.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Tidligere skrev politikredsen samme sted, den var til stede på Grøndalsvej i Viby.
»Der foretages kriminaltekniske undersøgelser og efterforskning pågår,« stod der videre.
Østjyllands Politi modtog klokken 16.31 en anmeldelse om, at en person i en bil var blevet stukket med en skarp genstand.
Nu oplyser politiet altså, at personen er afgået ved døden.
Samtidig skriver Østjyllands Politi, at en formodet gerningsperson er anholdt.
Politiet vil foretage »massiv efterforskning i de kommende timer, med henblik på afklaring af hændelsesforløbet,« lyder det.
Der er på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen. Politiet understreger dog, at drabet er ikke banderelateret.