Fortsæt til indhold

Politibetjent optog sex i smug: Det koster ham mister jobbet

I 29 stive minutter filmede betjent sex med en ung kvinde.

Krimi

En 28-årig politibetjent fra Aarhus har fået en betinget fængselsstraf for blufærdighedskrænkelse og mistet sit job som politibetjent efter våd bytur tidligere på året.

Det skriver stiften.dk.

Det er hverken alkoholkørsel eller slåskamp, der er skyld i fyringen. Det skyldes i stedet, at han filmede sex med en ung kvinde.

Betjenten og den unge kvinde mødte hinanden på Bar Smil midt i Aarhus, hvorefter de gik hjem til den unge kvinde. Der blev købt kondomer på vejen til hendes lejlighed.

Da de ankom til lejligheden, gik han først på toilet, hvorefter hun gjorde det samme. Så lagde de sig i sengen og havde sex, skriver stiften.dk.

Den unge kvinde opdagede, at hun var blevet filmet, da hun på et tidspunkt ville hente et nyt kondom til manden. I den sammenhæng så hun, at hans telefon stod op ad en vandflaske med et tændt kamera, der pegede hen mod sengen.

Kvinden tog telefonen op og kiggede på den tændte skærm. Der stod, at den havde filmet i 29 minutter.