Fortsæt til indhold

Virksomhed slukker selv brand før beredskabets ankomst

Ingen skader eller dramatik ved mindre brand hos Jiffy Pot A/S tirsdag aften.

Krimi
LNT

En mindre brand på virksomheden Jiffy Pot A/S på Industrivej i Ryomgård tirsdag aften ved 21-tiden blev håndteret helt efter bogen af virksomheden, som selv slukkede ilden, før brandbilerne ankom til stedet.

Det kunne vagthavende ved kommunikationstjenesten hos Beredskab & Sikkerhed for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner fortælle til Din Avis Syddjurs.

»Beredskabet blev automatisk alarmeret via ABA-alarmen (ABA = automatisk brandanlæg, red.), men da beredskabet nåede frem, havde virksomheden selv sørget for at slukke den opståede brand, så det var helt udramatisk,« lød det fra vagthavende.