Fortsæt til indhold

Politi, brandfolk og en ambulance rykkede ud til institution – og nu er der spærret af

Ifølge operationschefen ved Østjyllands Brandvæsen har der været en mindre røgudvikling på stedet.

Krimi
am

Opdatering: Der er fundet en død person i institutionen. Læs mere her

Politi, brandfolk og en ambulance har søndag formiddag været til stede ved døgninstitutionen Snåstrup Vestergaard i Harlev i det vestlige Aarhus, og nu er der også spærret af i området.

Det fremgår af billeder fra adressen nær Silkeborgvej.

Til Din Avis fortæller Anders Jensen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, at brandfolkene rykkede ud til stedet, da man kl. 9.32 blev tilkaldt af et automatisk brandalarmsanlæg.

Der er søndag omkring middagstid blev spærret af ved døgninstitutionen. Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge operationschefen har der været en »mindre røgudvikling« på stedet, men derudover kan han ikke fortælle så meget mere.

Avisen har også forsøgt at få fat på Østjyllands Politi, men det har i skrivende stund endnu ikke været muligt.

Ifølge TV2 Østjylland, der har sendt en reporter ud til adressen, skulle et større område ved døgninstitutionen være spærret af og det skulle lugte aftagende af brand.