Dømt for drab i Aarhus: Offeret stukket så voldsomt, at knoglerne blev gennemboret
En 19-årig mand mistede i 2024 livet i det nordlige Aarhus.
En sen decemberaften 2024 blev en 19-årig mand opsøgt af fire unge i Aarhus.
Gruppen af unge mænd overfaldt manden og slog, sparkede og stak ham med kniv adskillige gange. Han døde på hospitalet samme nat.
En 28-årig mand, Mahad Jama Isak, er torsdag ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i manddrab, mens tre andre er dømt for vold med døden til følge i sag, hvor en 19-årig mand i december sidste år blev dræbt med flere knivstik foran en boligblok på Reginehøjvej i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.
Strafferammen for drab går fra fem års fængsel og op til livstid.
Overfaldet skete i boligområdet Reginehøj i det nordlige Aarhus.
I retten kom det frem, at offeret blev dræbt af fire dybe og kraftige knivstik i ryggen.
Kniven blev altså ført Mahad Jama Isak. På mellem ét og to sekunder stak den 19–årige så hårdt i ryggen, at han gennemborede offerets knogler.
Anklageren går efter at få Isak udvist til Somalia.
Den efterfølgende vold, som de tre andre tiltalte deltog i, skal ikke i sig selv have været dødelig.
Derfor er det kun Mahad Jama Isak, der er fundet skyldig i manddrab.
Umiddelbart efter knivstikkeriet oplyste politiet, at det vurderede, at det var et opgør i det kriminelle miljø.
Tre af de tiltalte - to 21-årige mænd og en 28-årig mand - blev anholdt dagen efter drabet.
I første omgang varetægtsfængslede Retten i Aarhus kun de to 21-årige. Men politiet anholdt den 28-årige igen uden for retten, da grundlovsforhøret var slut.
Det skyldtes, at man havde fået nyt materiale i sagen. Derfor nåede den 28-årige kun at være på fri fod ganske kort, inden han blev fængslet.
Den fjerde og sidste mistænkte - den 18-årige mand - fandt politiet først frem til i maj måned. Her blev han anholdt i Brøndby af Københavns Vestegns Politi.
Ifølge sagens anklageskrift mener politiet, at de fire havde planlagt eller var enige om, at overfaldet skulle begås.
Hvis Retten i Aarhus er uenige i, at der er tale om drab, har anklagemyndigheden nedlagt en subsidiær påstand om vold med døden til følge.