Fortsæt til indhold

Politiet advarer: Pas på falske 500-kronesedler

Sydøstjyllands Politi opfordrer folk til at være opmærksomme efter flere tilfælde, hvor kriminelle har forsøgt at betale med falske 500-kronesedler.

Krimi

Der har på det seneste været flere sager, hvor folk har forsøgt at betale med falske 500-kronesedler. Derfor opfordrer politikommissær Nicolaj Rasmussen fra Sydøstjylloands Politi til at man er ekstra påpasselig og holde øje med falske pengesedler.

»Vi har søndag klokken 19.45 haft endnu et tilfælde, denne gang på Thorsvej i Galten, hvor en mand forsøgte at købe en telefon med falske 500-kronesedler,« oplyser han.

Politiet efterforsker fortsat sagen og opfordrer folk til at passe på ikke et tage imod de falske pengesedler.