Fortsæt til indhold

Politiet afspærrer område: Venter på bomberydderne

En familie har fundet noget gammelt ammunition.

Krimi
jro

Østjyllands Politi har afspærret et grønt område ved Åstrup Strandvej i Egå.

Det skriver politikredsen på X.

Årsagen er, at der er blevet fundet noget gammelt ammunition med en metaldetektor.

»Det er noget, der er blevet skudt af. Så vi mistænker, at det bare er en klump jern. Men vi er ikke sikre på, at der ikke er noget inden i,« siger vagtchef Mikkel Møldrup til Ritzau.

»Vi afventer nu, at EOD kommer frem og får fjernet genstanden,« skriver politiet, der også oplyser, at der ikke umiddelbart er nogen fare for omkringboende.