Få overblikket: Seks ulykkelige drabssager i 2025
ddp
35 personer blev i løbet af 2025 dræbt eller udsat for grov vold med døden til følge.
Det viser en opgørselse, som Ritzaus har lavet fra alle landets politikredse.
Ofrene var 16 kvinder, 17 mænd og to små drengebørn.
Seks af sagerne var fra Østjylland - halvdelen i Aarhus Kommune.
Her er de østjyske drab i 2025:
- 28. februar finder kloakarbejdere en 26-årig polsk mand død i en kloak i Harlev. Ifølge politiet blev han dræbt ved brug af kniv og pistol og har ligget i kloakken i flere uger. En 41-årig polsk mand og en 30-årig dansk kvinde er sigtet og varetægtsfængslet i sagen.
- 26. maj findes en 24-årig kvinde død på en adresse nær Grenaa. En 28-årig mand, som hun lejede sig ind hos, er sigtet for drab ved kvælning. Den sigtedes familie og sundhedspersonale var bekymret for hans psykiske tilstand før drabet. Manden ventes at tilstå, når sagen kommer for retten til februar.
- 22. juni dør en 50-årig kvinde efter stik med en spids genstand på Grøndalsvej i Viby J. En 29-årig kvinde er sigtet og varetægtsfængslet for drabet, som ifølge politiet skete efter et tilfældigt møde mellem de to.
- 24. juni bliver en 50-årig kvinde fundet dræbt i sit hjem i Tranbjerg. Hendes 39-årige samlever er varetægtsfængslet og sigtet for drab. Ifølge politiet blev kvinden dræbt med slag, spark og kvælertag.
- 3. august bliver en 37-årig mand stukket ihjel med kniv ved Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. En 35-årig mand er sigtet og varetægtsfængslet, mens yderligere to mænd er sigtet, men løsladt.
- 10. december afgår en 58-årig mand ved døden efter knivstik i et hus i Hornslet nord for Aarhus. Hans 22-årige søn anholdes for drab. Han er varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.