Fortsæt til indhold

Voldsomt indbrud ved højlys dag - tyv sparkede døre ind til flere lejligheder

Ung mand sparkede døre ind til to lejligheder i Skanderborg.

Krimi
bo

Politikommissær Jakob Skonberg fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at en ung mand onsdag den 4. februar klokken 11.45 sparkede døren ind til en stuelejlighed på Adelgade 21 i Skanderborg.

Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet fra lejligheden. På første sal sparkede den unge mand også døren ind, og her er det ligeledes ukendt, hvad der er stjålet.

Et vidne har givet et signalement af en mulig gerningsmand. Det drejer sig om en cirka 170 centimeter høj ung mand, der var iført en mørk jakke og strikhue. Han bar et grønligt tørklæde for munden.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig med oplysninger.