Person stukket ned i boligområde – mere vil politiet ikke sige
Det er kun kort tid siden, at dommen faldt i en sag om knivdrab i Viby J.
Opdatering: Politiet mistænker, at det er samme gerningsmand, der står bag flere knivoverfald i Aarhus.
Læs mere her:
Onsdag aften var Østjyllands Politi massivt til stedet i området omkring Rosenhøj og Kjærslund i Viby.
Politiet var blevet alarmeret, da en person var stukket med kniv.
Det oplyser vagtchef Mikael Hamann fra Østjyllands Politi torsdag morgen til Århus Stiftstidende.
Udover at bekræfte, at en person er blevet ramt af knivstik, har vagtchefen ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.
»Vi kører noget efterforskning på det lige nu,« siger Michael Hamann.
Offerets tilstand er altså ukendt – det vides heller ikke, om der er anholdte i sagen.
Knivstikkeriet blev anmeldt klokken 19.48 – og et større område blev afspærret, mens politiet arbejdede på stedet.