Fortsæt til indhold

Mand dræbt i voldsom ulykke – bil kørte direkte over rundkørsel

En 68-årig mand har mistet livet i en ulykke mellem to biler.

Krimi
jro

En 68-årig mand fra Østjylland er død efter en voldsom trafikulykke lørdag morgen i Silkeborg, hvor to personbiler var involveret, skriver Ekstra Bladet.

Ulykken skete, da en bil kørte direkte hen over en rundkørsel på Nørreskov Bakke og blev påkørt frontalt af en modkørende bil, hvorefter bilen blev kastet tilbage over rundkørslen.

Den anden bilist, også en 68-årig mand, er indlagt på Viborg Sygehus, men hans tilstand er ikke kritisk.

Politiet har endnu ikke kunnet underrette den afdødes pårørende.

Et vidne med dashcam hjalp politiet med at klarlægge ulykkens forløb, og politiet afventer nu teknisk rapport for yderligere oplysninger.