Fortsæt til indhold

70-årig bilist taget for spirituskørsel efter slingrende kørsel – var i forvejen frakendt kørekortet

Bilist sigtet for spritkørsel og kørsel uden førerret.

Krimi

En 70-årig mand blev fredag eftermiddag standset af politiet og sigtet for spirituskørsel. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten fra lørdag.

Manden blev standset kl. 16.43 og testet påvirket af spiritus over det tilladte efter slingrende bilkørsel på Damsbrovej ved Hinnerup.

Det viste sig samtidig, at han er frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret.

I døgnrapporten fra i dag mandag er der en enkelt sag fra Favrskov Kommune. Det drejer sig om et indbrud i en bolig på Ådalsparken i Hadsten, der er begået på et tidspunkt mellem fredag kl. 16 og søndag kl. 22.