Fortsæt til indhold

Ung kvinde og spædbarn endte på mark efter at være ramt af anden bil

Uheldet skete tidligt torsdag morgen.

Krimi
jro

Torsdag klokken 07.17 kørte to biler sammen på Ruhøjvej i Gjerlev ved Randers.

Derfor sendte Østjyllands Politi en patrulje til stedet.

Ifølge anmeldelsen havde en 24-årig mandlig bilist overset den anden bil i krydset ved Kærby Møllevej og Ruhøjvej. Ved sammenstødet blev begge biler skubbet ud på marken ved krydset.

I den anden bil befandt en 20-årig kvinde og et spædbarn sig. De var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, men blev kørt på hospitalet til kontrol, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 24-årige mand blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Se video: