31-årig i grundlovsforhør efter nøgleboks-opbrud
To mænd blev søndag anholdt af politiet.
En 31-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev søndag formiddag anholdt på fersk gerning sammen med en medgerningsmand, efter at de havde brudt en nøgleboks op og skaffet sig adgang til en opgang i M.P. Bruuns Gade i Aarhus, hvor der ligger en frisør.
Det var en opmærksom nabo, der kontaktede politiet, da hun hørte nogle høje dunk og kunne se de to mænd være i gang med at bryde nøgleboksen op. Da politiet kom frem til stedet, var de to mænd allerede kommet ind i opgangen og kunne anholdes på stedet.
Den anden mand blev løsladt, mens den 31-årige, der har flere verserende sager, blev fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
læser
Betjent slog »perker-kollega« med sin penis: Nu starter retssag
lige nu