Stor mængde tyvekoster fra organiseret indbrudskriminalitet fundet på en adresse i Favrskov
Yngre mænd sigtet og varetægtsfængslet for organiseret indbrudskriminalitet og for besiddelse af flere tusinde receptpligtige piller.
Østjyllands Politi fandt for nylig en stor mængde formodet tyvekoster på en adresse i 8471 Sabro, der ligger i Favrskov Kommune. Efterforskningen af sagen ledte politiet på sporet af to mænd på 23 og 28 år, der mandag ved middagstid blev anholdt i Aarhus.
De er begge sigtet for organiseret indbrudskriminalitet ved i tiden forud for 8. august at have begået flere indbrud fra p.t. ukendte steder. Mændene, der ifølge Østjyllands Politi ikke bor i Favrskov Kommune, er desuden sigtet for at have været i besiddelse af flere tusinde tramadolpiller med henblik på videreoverdragelse. Tramadol er en stærk og vanedannende receptpligtig smertestillende medicin, som minder om morfin.
De to mænd blev tirsdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør i Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi oplyser, at de begge blev varetægtsfængslet i fire uger, og begge kærede kendelsen.
læser
Stor mystik: Kommunens bil undersøges i sag om muligt skyderi
lige nu